Romans 7

Yesu moepgât den kârikŋaet tâk hâreaŋep.

1Galama, den kârikŋaet keiŋe nâŋgâmai ye hin makyeŋgiwe. Ye hin bo nâŋgâmai mon? Nen mandenŋe den kârikŋe arekŋe damun nenŋe akmap. Dâ mombaenân âmâ den kârikŋe arekŋe bo damun nenŋe akbiap. 2Aregât âmbâle siâŋe luâk siâ mendoân den kârikŋe hin kalaŋep, luâk hepunbiapgât dop bo yendâp. Dâ luâkŋe mondo den kârikŋe makmâ hâreaŋep are hepunbiapgât dâp talaŋbiap. 3Aregât luâkŋe golâ mandoân ain âmâ hepunmâ luâk siâ mendo âmâ âmbâle bâleŋe dâm konmaen. Dâ luâkŋe mondo âmâ luâkdâ âmbendâ menduyelegep tâk are hâreaŋep. Aregât luâk siâ membiawân ain mem hepun hepungât dosa bo membiap.

4Galama yeŋgât keiyeŋe hainâk yendâp. Kristogât hâkŋe mondo ain den kârikŋe aregât tâk hâriep. Hârembo den kârikŋaet moyi. Are amâ ambo siâgât agi. Anutuŋe nanŋe momoŋânba agalep mandâp yâkgât kâmot agi. Aregât nen Anutu bunŋe peniaŋiongât. 5Dâ ulikŋân manman tâmbâŋe malion sop ain den kârikŋe arekŋe egâliaŋ bâleŋe kâlâpŋe waito hâk biwinenŋân âiŋe mem malep. Hain aknengimbo momogât bunŋe mem peniaŋion. 6Dâ hinŋe amâ den kârikŋe arekŋe bo damun nenŋe akmap aregât tâkŋe hulaŋ nengiewân amâ den kulemgât dâp tâmbâŋe bo watmâ âmâ Heakgât dâp irakŋe tâlim arimaen.

Bâleŋande hilip nengumap.

7Aregât gain dâweren? Den kârikŋe ire amâ bâleŋe mon? Hain bo. Den kârikŋe bo tatâp dâine nâ bâleŋaet keiŋe bo nâŋgâm kotgâwom. Den kârikŋe arekŋe hin makmâ miawakniŋdâp, “Egâliaŋ bâleŋe bo nâŋgâm egâliaŋben.” den are bo tatâp dâine egâliaŋ bâleŋe bo nâŋgâwom. 8Gârâmâ bâleŋe are âmâ den kârikŋe arekŋe tân agaŋdo hanne hâwâto egâliaŋ bâleŋe keiŋe keiŋe miawakniŋep. Amâ den kârikŋe arekŋe bo yendâp dâine bâleŋande yân limbâp agum yembop. 9Nâ ulikŋân den kârikŋaet dâwân bo malân ain âmâ manmanne miawaknengiep. Aregât hamiŋân den kârikŋe arekŋe penâniŋdo bâleŋande biwinân âi mendo momogât dâwân ariân. 10Den kârikŋe arekŋe manmangât dâp makmâ miawakmap arekŋe purik dâm momogât dâp miawakniŋep. 11Amâ hingât. Bâleŋe are âmâ den kârikŋe arekŋe tângombo kârikŋe akmâ heniŋmâ nugumbo momo hinare agân. 12Aregât hin nâŋgân. Den kârikŋe amâ dosa bâlâk. Akto Anutuŋe wan me wan makmâ hâriep den are hainâk amâ dosa bâlâk akto Anutuŋe nâŋgâmbo âlepŋe akto ârândâŋ akmap. 13Aregât hin dâwe mon? Den kârikŋe amâ âlepŋe arekŋe konok nâ nugumbo momogât dâp miawakniŋep mon? Hain bo. Bâleŋenande den kârikŋe âlepŋe aregât akmâ momoŋe nuguep. Amâ hingât. Anutuŋe wan makmâ hâriep den aregât akmâ bâleŋenaet keiŋe nâŋgâm heŋgemgore bâleŋaet hândâkŋe dondâ bâleŋe miawakmâ kinbiapgât.

Bâleŋande hikom katnenekmap.

14Dâ nenâmâ hin nâŋgâmaen. Den kârikŋe amâ Heakgât pat. Dâ nâmâ bâleŋaet hoŋ agaŋmâ hângât pat manman. 15Nâ agak memene nâŋgâwerâm aktere purik gurik agep. Amâ hin. Nâ siâ me siâ akberâre umatŋe akto bo akman. Dâ siâ me siâ sârekoman are amâ akman. 16Akto wan me wan sârikoman are akman âmâ benŋe hin nâŋgân, den kârikŋe are nâŋgâre âlepŋe akmap dâman. 17Aregât wan akmâ bâliman are amâ nâ nune hangât bo akman. Bâleŋande hanân yem hâwâtnekto akman aregât. 18Nâ keine hin nâŋgân. Agak meme âlepŋaet egâliaŋman are amâ membiangât dâp bo tatniŋdâp, aregât hâknân wan me wan siâ âlepŋe bo yendâp. Hain nâŋgân. 19Amâ hin. Nâ wan me wan siâ âlepŋe akbian dâm kinmâ âmâ bo akman. Dâ siâ me siâ bâleŋe bo akbian dâm kinmâ âmâ akman. 20Bâleŋe bo akbian dâm makmâ hanâk akman amâ nunak bo. Bâleŋe biwinân tatmap arekŋe huŋgunniŋdo hanâk akman, hain nâŋgân. 21Aregât nâŋgâlân hin miawakmap. Siâ me siâ âlepŋe akberâre âmâ bâleŋande mete katniŋmap. 22Nâ han biwinande Anutuŋe den kârikŋe kalep are nâŋgâre ârândâŋ akto heroŋe akman. 23Dâ hâknande âmâ nâŋgâ nâŋgâne are kondo gembo bâleŋe hâknân manmap arekŋe hiko nekto umatŋân mandân. 24Aregât mesak gosak akman. Gâuk niŋande hâkne momogât pat agakŋe mem kotdâ nekbiap? Amâ hin. 25Nâmâ Yesu Kristo Humo nenŋe yâkgât akmâ Anutu mepaiŋe meman. Bâin. Nâ Anutugât den kârikŋe are nâŋgâre ârândâŋ akto nâŋgâ nâŋgânande hoŋ agaŋman. Dâ hâknande âmâ bâleŋaet kârikŋe hoŋ agaŋman.

Copyright information for TIM